Italiaformiding.dk
La Bella Italia
LA BELLA ITALIA


Ferieboliger, villaer, vingårde og hoteller
kør selv ferie med hjælp fra mennesker der elsker Italien

Copyright © Italiaformidling.dk - 2012
v/ Gert Tveen Hansen Postbox 256, DK-6330 Padborg - Tel: +45 74 67 24 30,  Fax: +45 74 67 59 16 - Skiafdeling: +45 36 93 49 97
LAZIO
Seværdigheder i Rom

Køb Politiken's: En visuel guide til Rom, så De er lidt forberedt. Begynd med Romerriget, Colosseum og Forum Romanum. Bag Colosseum kan De tage bus nr. 118 ud til Via Appia og se San Sebastiano's catacomber under kirken. Herefter kan De gå ud ad via Appia. Her ligger der et fortræffeligt lille sted ved vejen: Hosteria L'Archeologia,
hvor De kan sidde ude under den 200-årige blåregn og nyde livet, som de gamle romere.

Tilbage i byen, det smukke 2000 år gamle Pantheon Piazza Rotonda. Nu til de smukke fontæner på Piazza Navona, Trevifontænen og videre til Den Spanske Trappe, Piazza del Popolo hvor De skal gå op i parken og nyde den smukke udsigt over byen. San Pietro, Peterskirken og Vatikanet. Rådhuset med den smukke plads, Piazza Campodoglio. De kan ikke undgå at se monumentet for fædrelandet - også kaldet "lagkagen" - elsket og hadet. På Piazza Venezia lige overfor ligger Palazzo Venezia med balkonen, hvorfra Mussolini holdt sine taler. I Rom møder De historien - og De behøver ikke at kaste en mønt i Trevi-fontænen, De vender tilbage alligevel.

Restauranter.
Der er utrolig mange gode restauranter i Rom, og i særdeleshed i Trastevere. Check prisniveauet på Pane e Coperto, som er det man betaler for brød og opdækning.
Provinsen hvor Rom - engang Caput Mondo - Verdens hovedstad, er hovedbyen. Her støder man overalt på minder og rester fra den gamle romerske kultur.

Rom er ganske enkelt en stor oplevelse.
Syd for Rom ligger Albanerbjergene, et gammelt vulkansk område med kratersøerne Lago di Nemi og Lago Albano, herfra kommer hvidvinen Frascati. Nord for Rom ligger Lago Bolsena og det gamle etruskiske område. Øst for Rom ligger Tiburtiner-bjergene med Tivoli, med Villa d'Este og den gamle romerske Villa Adriana. Vest for ligger kysten med dejlige sandstrande.

Husk at alle museer normalt altid har lukket mandag.

Forsiden - velkommen
Anzio
Kysten og øvrige